Ingredienser:

  • 200 g Taverna grillost
  • ½ kernefri vandmelon
  • 2 avocadoer
  • 1 agurk
  • 1 bakke karse
  • 1 rødløg
  • Olie til stegning

Dressing:

  • 2 spsk olivenolie
  • Skal fra 1 økologisk citron
  • Saft fra ½ citron
  • Salt og peber

Sommersalat med grillost og vandmelon

Mangler du idéer til en sommerlig salat? Her er opskriften på en let og mættende sommersalat, som passer til både store og små. En klar favorit til sommerbordet med frisk salat, salt ost fra grillen og saftig melon.

Fremgangsmåde:

Skær melon, avocado og agurk i små stykker. Brug fx et parisiennejern, og lav kugler i stedet for tern. Kom karse i salaten og hak rødløg fint.

Skær grillosten i skiver, og steg dem sprøde og gyldne i olie på en varm pande. Vend den stegte ost i salaten.

Rør ingredienserne til dressingen sammen og smag den til. Vend dressingen i salaten, og servér gerne salaten, mens grøntsagerne er sprøde og friske.

Kategorier: , Tag:

Andre opskrifter – mere inspiration, flere idéer

Vi har delt opskrifterne op efter det rigtig mange spørger efter: Gode madidéer, hurtig hverdagsmad eller lækre retter.

Alle vore opskrifter er dels baseret på klassiske retter fra middelhavslandene tilpasset den nordiske smag og dels nye opskrifter som andre madelskere har sammensat.

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk