Ingredienser: 

  • 150 g Taverna salatost, kryddermarineret
  • 75 g smør
  • 1 scalotteløg eller et alm. mellemstort løg, grofthakket
  • 1 bakke blandede svampe, 250 g
  • ½ spidskål skåret i fine strimler
  • 1 pakke filodej med 4-6 store lag
  • 4 store æg
  • 1½ dl fløde
  • ½ tsk salt
  • friskkværnet peber
  • 1 kvist frisk timian

Filotærte med spidskål, svampe og salatost

Opskrift på vegetarisk tærte af sprød og let filodej, som giver god bund til stegte grønne råvarer. Nem og hurtig som aftensmad, f.eks. med salat til, som lækker forret eller som del af en skøn buffet til gæsterne.

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 200 grader.

Rens svampene, skær dem i strimler og svits dem på en pande i 2 spsk smør ud af de 75 g.

Når svampene er brunet godt af tilsættes timian, løg og spidskål og varmer med på panden et par minutter.

Pensl en tærteform (ca. 26-28 cm i diameter, eller en aflang tærteform) med smeltet smør, og læg derefter filolagene hver for sig og lidt forskudt i tærteformen, så der dannes en slags stjerne.

Læg svampe-spidskålsblandingen i bunden af tærten.

Pisk æggene med fløde, salt og et drys friskkværnet peber og vend salatoste-ternene i.

Hæld blandingen over grøntsagsfyldet.

Brug en gaffel til forsigtigt at vende lidt op i fyldet, så æggeblandingen kan få lov at blande sig godt med resten. Bag tærten i ca 20-25 minutter, eller indtil æggemassen er akkurat fast.

Server tærten varm, kold eller ved stuetemperatur.

 

Andre opskrifter – mere inspiration, flere idéer

Vi har delt opskrifterne op efter det rigtig mange spørger efter: Gode madidéer, hurtig hverdagsmad eller lækre retter.

Alle vore opskrifter er dels baseret på klassiske retter fra middelhavslandene tilpasset den nordiske smag og dels nye opskrifter som andre madelskere har sammensat.

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk