Ingredienser:

  • 150 g Taverna kryddermarineret salatost
  • 3 spsk olivenolie
  • 2 spsk rødvinseddike
  • ½ tsk fint salt
  • 1 fed hvidløg
  • friskkværnet peber
  • 300 g grønne bønner
  • 1 rødløg, i tynde skiver
  • spæde salatblade

Bønner med milde løg og kryddermarineret salatost

Leder du efter en enkel opskrift på fristende tilbehør til frokosten eller en god bøf? Bønnerne her udgør en frisk og knasende salat til sommerfrokosten, som tilbehør til aftensmaden eller gæstemenuen eller som ret for vegetarer.

Fremgangsmåde:

Rør olivenolien og lagen fra salatosten sammen med eddike, salt og knust hvidløg og smag til med peber.

Kom de tynde løgskiver i en sigte og dyp den i 1 liter kogende vand i 15 sekunder.

Dræn vandet fra løgene og kom dem direkte i marinaden. Rør godt.

Del bønnerne i halve og kog dem i vandet i 3-4 minutter.

Tag bønnerne op, skyl dem kort under den kolde hane og kom dem i marinaden sammen med salatosten.

Vend spæde salatblade i lige inden servering.

 

 

 

 

 

Andre opskrifter – mere inspiration, flere idéer

Vi har delt opskrifterne op efter det rigtig mange spørger efter: Gode madidéer, hurtig hverdagsmad eller lækre retter.

Alle vore opskrifter er dels baseret på klassiske retter fra middelhavslandene tilpasset den nordiske smag og dels nye opskrifter som andre madelskere har sammensat.

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk